Ebay har det hele

Ja det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg som sladretrold benytter Ebay ret så ofte.

Jeg er helt elendig til at vinde auktioner, men ebay har mange små guldkorn til få penge. Blot for at nævne nogle:

  • Mikroovn æggekoger / Microwave eggs boiler (Skide smart, koster 34 kroner på Ebay og det hele, hvis blot man gider vente 3 uger på levering. Til sammenligning koster de 100 kroner i Føtex)
  • Bøf fylder / Stuffed beef presser (Gør det muligt at fylde bøffer med ost, bacon og hvad man nu ønsker. Koster 21 kroner, til sammenligning 100 kroner i Føtex)
  • Konjac Konnyaku svamp / Svamp til at rense dine porer (Giver super blød og lækker hud, ved at bruge den et par gange om dagen. Er lavet af det naturlige produkt Konjac som stammer fra kina. Koster 10 kroner på Ebay og 100-150 i Matas/apoteket)
  • Blackhead killer / Ansigtsmaske til fjernelse af hudorme (Hjælper virkelig og er personligt testet, er blot for doven til at bruge den, så har fedtede hudorme alle steder. Koster 26 kroner for en tube som kan bruges minimum 10 gange. Til sammenligning koster en blackhead killer maske herhjemme 70 kroner. Sikke en forskel.)
  • Ipad cover (Enormt stort udvalg af Ipad covers. De covers som koster 300 kroner i elektronikforretningerne herhjemme, kan erhverves til maximum 50 kroner på Ebay. Du snyder praktisk talt dig selv, ved at forhandle sådanne varer andre steder)
  • Telefon covers (Samme fidus som Ipad cover, kan erhverves til ingen penge imod, hvad de koster herhjemme. Ja, de er sågår billigere på Ebay, end et loppemarked, trust me.)
  • Blackhead extractor / hudorme presser (Hmm lyder måske lidt klamt, men her har du muligheden for at fjerne dine hudorme, ved at presse dem ud, med denne lille tingest. Den virker faktisk, men vil tilmed sige at smerten ikke er uundgåelig. Ved ikke hvad den vil koste i Danmark, men vel næppe under 50 kroner, hvis den ellers findes. Ja, jeg gav så 5 kroner på Ebay).
  • Make up og farvepalletter til øjenskygge samt concealer (Ja alt make up er billigt på Ebay og kan erhverves til ingen penge. Priserne falder og stiger lidt, men det lykkedes min kæreste at erhverve 88 øjenskygge farver i et sæt med spejl mm. til 44 kroner. Når det kommer til pensler, børster mm. til makeup, er det også i rigtig god kvalitet, hverken stift eller noget, af hvad hun har erfaret)
  • Derma roller / ruller mod strækmærker, akne og ar (kan erhverves til 20 kroner, koster vel omtrent 500 herhjemme og virker glimrende. Fjerner/forbedrer ar, strækmærker og akne)

Husk når du bestiller fra Ebay og afsendelses landet ikke er med i EU, betaler du told og gebyr til post danmark, hvis prisen overstiger 79 kroner. Overstiger prisen IKKE 79 kroner, jamen så leveres pakken til 0 kroner og alle er glade.

Der er ikke grænse for hvor mange gode ting, ebay har at byde på, dette er blot et minimalt udvalg af mange. Fortæl mig endelig, hvis i finder noget helt fantastisk, men som udgangspunkt kan alt småt og let erhverves til ingen penge her. Alternativt kan jeg også anbefale siden AlieXpress, hvor lummert navnet så end lyder.

Jonas Moltke Sørensen

Jonas Moltke Sørensen

Programmerings nørd, med 12 års erfaring indenfor faget, trods sine kun 23 år. Primært mestrene programmeringssprog er PHP, C# og JAVA. Yderligere stor erfaring indenfor MySQL, XHTML/HTML(5), CSS3, javascript og udvikling af apps på android, windows og IOS platforme. Ser til dagligt alt for mange tøseserier og bruger sit halve liv på Stackoverflow, hvor han hjælper noobs og andre stakler i nød, med programmeringsløsninger.

Måske kan du også lide..