Grove burgerboller opskrift

Burger er bestemt ikke det værste smagsmæssige måltid at indtage og føler du som jeg, at de færdiglavede burgerboller i din lokale dagligvarebutik er små, uden smag og det som trækker hele måltidet ned, ja så synes jeg du bør prøve denne opskrift. Bollerne har en perfekt størrelse, som muliggør at du rent faktisk kan putte fyld i, uden at det flyder ud over kanterne igen og igen – samtidig er bollerne sprøde, indeholder masser af næring og smager fantastisk. Glemte jeg at sige, at de er yderst nemme at lave?

Lækre grove burgerboller – Lav et stort parti!

Er man generelt til grov brød, bliver man ikke skuffet og jeg har gennem tiden tilpasset opskriften lidt og min kæreste, som ellers ikke er meget for at indtage groft brød, elsker også disse burgerboller – så har du et par kræsne unger, er jeg sikker på de nok skal se gennem fingre med det alligevel.

Det er anbefalelsesværdigt at lave en stor portion og fryse bollerne ned til en anden god gang, da det er en lidt træls process at skulle igennem hver gang retten serveres – så går fastfood konceptet også en smule af det.

Opskriften er baseret på at give 6 burgerboller, så lav gerne en dobbelt op eller mere, hvis det ønskes – tidsmæssigt og også i et økonomisk perspektiv kan det bestemt svare sig.

Ingredienser til Grove Burgerboller

  • 25 gram gær
  • 2,5 dl vand
  • 1 tsk. sukker
  • 1 Knivspids salt
  • 1 Æg
  • 1 dl olie
  • 2 dl groft rugmel
  • 4 dl hvedemel
  • Sesamfrø
  • Mælk eller Æg til pensling
Sunde Grove Burgerboller  - Opskrift

Disse super sunde og grove burgerboller mætter og giver samtidig en fantastisk smags oplevelse og en størrelse som kan holde alt dit fyld inde i burgeren.

Instruktioner for at lave Grove Burgerboller

Grove Burgerboller – Selve dejen

Lun vandet, enten ved at tage lunkent vand fra vandhanen, lune det i mikrobølgeovnen eller på komfuret til det er fingervarmt. Tilsæt vandet til en skål og opløs gæren heri. Tilsæt dit sukker, salt, æg og olie. Rør godt rundt og benyt eventuelt en røremaskine (bagemaskiner kan også klare opgaven). Tilsæt lidt efter lidt rugmel mens du rører rundt. Ælt dejen i hånden eller brug røremaskine og tilsæt hvedemelet indtil dejen har en god sammenhæng.

Grove Burgerboller – Hævning og udformning

Dejen skal nu have ca. 1 time stuetempereret eventuelt med tildækning af viskestykke. Efter dejen har hævet en time, slås den sammen igen og deles op i 6 lige store grove burgerboller – vel at mærke, hvis man har taget udgangspunkt i ikke at doble opskriften op. Sæt de grove burgerboller på bagepapir og tryk dem flade, så de får en god størrelse. Lad bollerne hæve yderligere 30 minutter, pensl med enten mælk eller æg alt efter personlig præference. Til sidst drysses lidt sesamfrø over bollen som pynt og for at give det burgerbolle agtige look. Er man ikke til sesamfrø, lader man naturligvis bare være.

Put bollerne i en forvarmet ovn på 215 grader eller 205 grader varmluft og lad dem bage 10-15 minutter til de virker færdige. Bollerne tages ud, køler en lille smule af og kan så fyldes med lækre ingredienser.

God appeltit

Til sidst er der kun en opgave tilbage, at spise alle bollerne op – og tro mig, hver og en af disse grove burgerboller, vil forsvinde så snart familien eller dine gæster har sat tænderne i dem. Slut med Burger King og Mc Donalds, dine venner og familie kommer og besøger dig i stedet!

Jonas Moltke Sørensen

Jonas Moltke Sørensen

Programmerings nørd, med 12 års erfaring indenfor faget, trods sine kun 23 år. Primært mestrene programmeringssprog er PHP, C# og JAVA. Yderligere stor erfaring indenfor MySQL, XHTML/HTML(5), CSS3, javascript og udvikling af apps på android, windows og IOS platforme. Ser til dagligt alt for mange tøseserier og bruger sit halve liv på Stackoverflow, hvor han hjælper noobs og andre stakler i nød, med programmeringsløsninger.

Måske kan du også lide..